Pårørende i familie med misbrug eller psykisk sygdom
Udfordringer som pårørende
122.000 børn skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer, og 632.000 danskere lever lige nu i eller er vokset op i en familie med alkoholmisbrug.
Det er nogle voldsomme tal, og der er mange, som lider under det, da hele familien rammes, når der er en, som har et alkoholproblem. Dertil kommer misbrug af stoffer eller medicin.
Der er mange af de samme problematikker, som er i en familie, hvor en – eller flere – er ramt af psykisk lidelse.
I disse familier er der tit uhensigtsmæssige samspilsmønstre, og familielivet kan være præget af:
- Uforudsigelighed; man ved aldrig, hvad man kommer hjem til, om der er overskud, om aftaler holdes mm., hvilket giver utryghed, angst og stress.
- Virkeligheden fordrejes (fordi f.eks. alkoholproblemerne benægtes), barnets/partners følelser/oplevelser afvises/fornægtes, hvilket bevirker, at man kommer til at tvivle på sine egne følelser.
- Rollefordelingen ændres; børnene påtager sig voksenopgaver, partneren kompenserer ved at dække ind, der hvor den drikkende eller syge ikke magter.
- Højt konfliktniveau med f.eks. vrede, skænderier mellem forældrene, loyalitetskonflikt.
- Isolation – hemmeligholdelse. Barnet har skyldfølelse, skammer sig, undgår andre mennesker, så de ikke spørger ind/undrer sig, og det samme gælder partneren.
Mange relationer rammes
Pårørende til et menneske med psykisk sygdom eller misbrug bliver dybt påvirket af situationen. Alt efter hvilken relation der er imellem dem, kan det være både direkte og indirekte virkninger og belastninger.
1. Ægtefæller/partnere:
Ægtefæller eller partnere til en person med en psykisk lidelse eller misbrug kan opleve følelsesmæssig smerte, usikkerhed og stress som følge af partnerens adfærd. De kan også føle sig skyldige, hjælpeløse eller ansvarlige for at redde den misbrugende/syge person. De kan forsøge at dække over eller skjule problemerne for omverdenen, og deres egen trivsel og behov kan blive nedprioriteret.
2. Børn:
Børn af en syg eller misbrugende forælder kan opleve alvorlig mistrivsel. Det har konsekvenser for deres fysiske, følelsesmæssige og mentale trivsel. De kan føle sig forsømt, usikre, og deres normale udvikling kan blive forstyrret. Børnene kan også opleve skyldfølelse, skam og følelsesmæssige problemer som følge af misbruget i deres hjem.
3. Familiemedlemmer:
Andre familiemedlemmer som forældre, søskende eller bedsteforældre kan også blive påvirket. De kan opleve bekymring, frustration og følelsesmæssig smerte. De forsøger måske at hjælpe eller beskytte den syge/misbrugende person og kan opleve konflikter og spændinger inden for familien som følge heraf.
4. Nære venner:
Tætte venner eller nære relationer til en person med en syg/misbruger bliver også påvirket og det kan være svært at bevare et venskab.
Det er vigtigt at anerkende og støtte pårørende til en mes psykisk lidelse eller misbrug, da de også kan have brug for hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, de står over for. Pårørende kan drage fordel af at søge professionel rådgivning, deltage i støttegrupper eller søge terapi for at arbejde gennem deres egne følelser, bekymringer og behov.
Hvad kan du som pårørende selv gøre?
Som pårørende kan det være udfordrende at håndtere livet, og der er vigtigt at tage hånd om sig selv eller sine børn, da det ellers kan være både opslidende og have langvarige konsekvenser. Man ved, at pårørende ofte har flere sygemeldinger, har koncentrations-og hukommelsesbesvær, udviser tegn på depression, fysiske smerter og lavt selvværd. Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre:
1. Søg viden og forståelse:
Lær om misbruget eller lidelsen, så du ved, hvad du har med at gøre. Ved at øge din viden kan du bedre forstå personens adfærd og finde måder at håndtere situationen på.
2. Søg støtte:
Søg evt. støtte fra andre pårørende i lignende situationer. Dette kan ske gennem støttegrupper eller terapigrupper. At tale med andre der oplever det samme, kan give dig mulighed for at udveksle erfaringer, få støtte og finde trøst.
3. Grænsesætning:
Vær klar over dine egne grænser og behov. Det er vigtigt at etablere sunde grænser for at beskytte dig selv. Du kan overveje at sætte klare og tydelige grænser for, hvad du er villig til at acceptere, og kommunikere disse grænser på en respektfuld måde.
4. Pas på dig selv:
Husk at tage vare på din egen trivsel. Find måder at pleje dig selv fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Dette kan omfatte terapi, at skabe dig et frirum, og tid til dig selv. Det kan ligeledes være gavnligt at have fokus på dine behov og hvordan du ikke undertrykker dem i en svær situation. .
5. Vær realistisk:
Accepter at du ikke kan kontrollere den misbrugende eller syge persons adfærd eller helbredelse. Du kan kun tage ansvar for dine egne handlinger og reaktioner.
Husk at det er vigtigt at søge hjælp og støtte. Ved at tage vare på dig selv kan du også bedre støtte eventuelle børn, men også påvirke den misbrugende persons vej mod bedring.