Depression
Hvad er depression?
Depression kan vise sig på flere måder og nedtryktheden er ofte ledsaget af nedsat energi, manglende initiativ, øget træthed, manglende lyst til at involvere sig, problemer med at fungere i hverdagen, svært ved at mærke glæde mm.
Søvnen og appetitten er i reglen forstyrret, ligesom det kan være vanskeligt at koncentrere sig.
Søvnen er som regel forstyrret, ligesom der også kan være ændringer i appetitten; nogle mister appetitten og andre spiser mere- især søde sager.
Det er ikke ualmindeligt med et øget forbrug af stimulanser f.eks. alkohol, stoffer og medicin.
Nedsat selvtillid og selvværd er ofte en forlængelse af ovenstående, da der kan være en tendens til selvbebrejdelse, ikke føle sig god nok og være usikker. Der kan også optræde selvmordstanker eller planer om eller forsøg på selvmord.
Det er vigtigt at påpege, at man altid skal rette henvendelse til sin læge ved mistanke om depression, da det også kan kræve behandling her eller udelukkelse af andet, som giver samme symptomer.
Hvorfor kan man få en depression?
Årsagerne til depression er komplekse og kan involvere en kombination af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Forståelsen af depression er stadig under udvikling, men her er nogle af de faktorer, der kan spille en rolle:
1. Miljømæssige faktorer
Belastninger under opvæksten kan føre til depression. Ligeledes kan langvarig stress, som kan relatere sig til f.eks. arbejde, uhensigtsmæssige relationer, sygdom eller skilsmisse.
Dertil ved man, at den kemiske forbindelse i hjernen kan påvirkes af tobaksrygning, alkohol-eller stormisbrug, som kan medvirke til depression.
2. Personlighedsfaktorer
Nogle personlighedstræk eller forstyrrelser i personlighedsstrukturen kan øge risikoen for depression.
Det kan være egenskaber som ængstelighed, følelsesmæssig sårbarhed, tendens til selvbebrejdelse og overdreven bekymring.
3. Genetik og biologi
Man undersøger til stadighed, hvordan biologien/genetikken spiller ind og man kan ikke blot læne sig op af en enkelt forklaring. Der er derfor ikke enten arv eller miljø men et samspil af.
Derfor ser man mere på en bio-psyko-social sygdomsforståelse.
Hvad kan du selv gøre?
Den allervigtigste ting at huske på, når man har en depression, er, at der er en vej ud, uanset hvor sort det ser ud lige nu.
Her er nogle konkrete råd, der kan hjælpe med dig med at få det bedre:
1. Dyrk motion
Uanset om du er syg eller ej, er motion et vigtigt aspekt i menneskers liv. Det er sådan set underordnet, hvilken slags motion der er, så længe du kommer ud og bevæger dig hver dag. Om det bare er en 10-minutters gåtur, så er det bedre end ingenting.
2. Spis sund kost
Det er vigtigt at kigge på sit fundament og få styr på de grundlæggende ting i sit liv. At spise sund kost er essentielt for alle mennesker, uanset om man har en depression eller ej. Spis en sund og varieret kost – det hjælper dig i den rigtige retning.
3. Få nok sollys
Det er videnskabligt bevist, at sollys er med til at hjælpe kroppen med at udløse Serotonin, som er en neurotransmitter, der ofte forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke. Ved at få en tilpas mængde sollys dagligt- når det er muligt, kan det hjælpe dig til en bedring. Dagslys er ligeledes vigtigt, og mange oplever en forværring i vinterhalvåret.
4. Få styr på søvnen
At sove ordentligt er vigtigt for alle mennesker. Hvis du ikke har en ordentlig søvnrytme, vil det automatisk blive sværere i alle aspekter af dit liv. En god søvnrytme er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Sigt efter 7-8 timers søvn hver nat og forsøg at gå i seng og stå op på samme tidspunkt, så det bliver nemmere for kroppen at finde en god rytme.
